Cirkusdynastiet
Udgivet 17. nov 2014 | Af: christian_jacobsen | Set i biografen
Der er hverken fokus på klovnesko, dansende hunde eller halsbrækkende, akrobatiske stunts, når “Cirkusdynastiet” indtager manegen. Disse elementer er godt nok til stede, men må i denne omgang nøjes med at agere baggrundstæppe til det egentlige drama, der centrer sig omkring to cirkusfamilier og deres børn, hvis romance kan få store konsekvenser for fremtidens cirkus. Som filmens tagline lyder: Det største drama sker uden for manegen. Jeg ville have erstattet ‘drama’ med ‘melodrama’.
Centrum for historien er nemlig det unge par Patrick Berdino og Merrylu Casselly – den tidligere bølle og cirkusprinsessen – og deres spirende romance. Som børn af to prominente cirkusfamilier, der har arbejdet sammen om at skabe nogle af Cirkus Arenas bedste shows igennem tiden, er håbet derfor stort fra begge lejre, om at denne romance kan lede til en rosenrød fremtid for cirkusset. Men den første kærlighed er jo som bekendt sjældent den STORE kærlighed. Det er som udgangspunkt et meget spændende fokus; det store pres fra forældrene og udfordringerne ved at tackle alle den unge kærligheds udfordringer midt i spotlyset og med store brede smil, selv når det gør ondt. Problemet er bare, at de her to unge menneskers tanker og følelser ofte går tabt, fordi konflikterne bliver afsluttet med en smækket dør til hver deres husvogn.
For den rørende historie ligger i ønsket om at give faklen videre. I nogle kortere sekvenser ser vi gamle optagelser fra forældrenes unge dage og får et indblik i det cirkusliv, som går tabt, hvis de yngre generationer vælger et liv væk fra manegen. Vi fornemmer, hvor stolt og rørt Benny Berdino bliver, da hans søn Patrick, der ellers har været lidt af en rod uden retning, begynder at påtage sig mere ansvar og beder om lov til at få ansvar for elefanterne. Og vi oplever hjerteskærende og varme øjeblikke imellem familien Berdino og Casselly, der vidner om et mangeårigt venskab og samarbejde, man ikke ser lig mange andre steder end i netop denne branche. Så der er gode historier, og der er noget på spil, men det er bare ikke det, man har valgt at fokusere på.
Der er mange positive ting at fremhæve ved “Cirkusdynastiet”. I momenter får billederne af de flotte shows en til at huske, hvor magisk en tur i cirkus kan være, og man sympatiserer med de to cirkusfamiliers ønske om at holde den stolte tradition i live. De to unge artisters kærlighedshistorie formåede ikke at gøre indtryk på mig som andet end en påmindelse, om at selv unge cirkusartister tager selfies, smækker med døren og kan blive jaloux over at se sin kæreste SMS’e med andre drenge.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet