Elefantmanden
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 17. okt 2007 | Af: The Insider | Set på HD-DVD
Det var næsten synd, for Brooks fortjener massiv omtale og stor ros for at turde satse på en ukendt virtuos som Lynch. Det endelige resultat var i hvert fald eminent. Den sande historie om den forældreløse og vanskabte John Merrick, der af lægen Frederick Treves blev reddet fra et frygteligt liv som cirkusattraktion, er enormt oplagt at filmatisere. Det er en af den slags historier, som kan få enhver garvet Hollywood-producer til at savle, fordi den er så utrolig let at sælge.
En fuldstændig uigenkendelig John Hurt (som efter sigende dagligt spenderede 12 timer hos make-up personalet) formår på trods af utallige lag sminke at levere en enestående præstation som den misdannede Merrick, og Anthony Hopkins er lige så god som den sympatiske Treves, der heldigvis ikke øjeblikkeligt bliver idoliseret. I begyndelsen vil en lettere egoistisk og relativ kynisk Treves nemlig bare bruge den famøse ‘elefantmand’ til at imponere sine kollegaer på hospitalet. Men langsomt begynder lægen at erfare, at Merrick ikke blot er et stupidt, stumt monster, men et intelligent og godhjertet menneske, og han gør det til sin mission at hjælpe den forældreløse og ensomme Merrick.
Der er ikke blevet optaget mange mere livsbekræftende eller rørende historier på celluloid. Næstefter “The Straight Story” er “Elefantmanden” den mindst Lynch-agtige film fra den 61-årige instruktørs repertoire, og den er uden sammenligning Lynch’ mest dybfølte værk. Det er slet ikke ment som en kritik af mandens blændende resumé, men snarere som en hyldest til instruktørens alsidighed.
Kontrasten er også fuldstændig solid (minimal kontrastsvingning hænder yderst sjældent), og både blæklignende sort og kridtagtig hvid gengives fornemt. Detaljer syntes af og til at gå tabt i de mørkeste scener, når man så filmen på dvd, men her er detaljerigdommen enorm. Når en elefant optræder i starten af filmen, kan man spotte hvert eneste spinkle hår på dens snabel, og når Hopkins begiver sig ned ad Londons gader, kan man spotte alle revnerne i fliserne. Man opnår også større respekt for det skelsættende make-up arbejde, fordi man tydeligt kan ane, hvor minutiøst gennemarbejdet John Hurts sminke er.
“Elefantmanden” er en af filmhistoriens mest hjerteskærende og bevægende værker. Alle skuespillerne mønstrer ufejlbarlige kraftpræstationer, billedsiden er dyster og fortryllende, og replikkerne er uforglemmelige. Det er måske ikke David Lynch’ mest slagkraftige film, men det er muligvis hans bedste – et mesterværk, hvori alt går op i en højere enhed. HD-DVD’ens transfer er simpelthen fantastisk og mærkbart bedre end alle tidligere dvd-transfers af filmen, mens lydsporet er solidt, men ikke ligefrem overvældende. Mængden af ekstramateriale er næsten lig nul, men hvis man aldrig tidligere har set “Elefantmanden”, så repræsenterer denne udgivelse en ideel måde at stifte bekendtskab med filmen på. Varmt anbefalet til alle fans af Lynch og/eller hans værk.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet