Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#561 Ericmase 12 år siden
Samme her, men kun 20 mintter på extended cut? :/
#562 Hr. Nielsen 12 år siden
Nuvel:) Hvordan argumenter man egentlig for at noget IKKE er der? Ikke ment som at noget ikke er der i Prometheus. Jeg kom blot pga jeg ofte er stødt på kommentaren, når nogen mener der ligger meget i en film og andre ikke. Så skal parten der mener det, argumentere for, men parten der mener modsat, skal jo måske ligeså. Hvordan gør man det, sådan rent konkret?
#563 Ericmase 12 år siden
#564 Babo84 12 år siden
Det kan være svært at argumentere for en følelse man har i kroppen, og det indtryk en film efterlader. Man kan ikke altid sætte ord/argumentation på følelser og tanker. Film kan arbejde forskelligt fra person til person. En film bliver derfor ikke nødvendigvis bedre hos mig ved gensyn, selvom jeg måske kender "svaret" bedre i anden omgang og får måske mere viden fra andre kilder. Man skal stadig "føle det", om jeg så må sige, og så kan man måske ændre sit førstehåndsindtryk og opfattelse. Ved ikke om det gav nogen mening :)
#565 BN 12 år siden
Rigtigt godt sagt!
Det kan godt være, det sommetider er svært at få sat ord på sine tanker, men det formåede du bestemt her. Jeg selv kan i allerhøjeste grad nikke genkendende til det.
#566 Babo84 12 år siden
Det var da godt :)
#567 Richard Burton 12 år siden
#562 Nu ved jeg ikke lige, hvad det er for en video du hentyder til. Jeg har selv smidt link til en. Jeg reagerede først og fremmest på det jeg synes var ret så primitivt, nemlig hån af en anden persons mening i #535 og så kom jeg med en spids kommentar. Derefter kom begrebet "overanalysering" på banen og så "tog jeg fat i den". Det var sådan set det.
Hvordan argumenterer man for noget IKKE er der? Well, det burde vel egentlig være op til dem, som måtte mene "vi andre" "ser syner" at afgøre :) Der må jo være en grund hertil. Når jeg f.eks. fremlægger fortolkninger/hypoteser på indhold, som jeg synes giver god mening og andre reagerer med ordet "overanalyse", så må det jo være fordi man er uenig i den fortolkning.
Kan man så ikke forvente, at man også kan sige et par ord om dette og hvis man ikke kan det, så er det vel reelt, at man i det mindste "come clean" og kalder én for for idiot, kunstsnob eller lignende, for så er der vel reelt tale om at "se på det", som var der tale om et abstrakt billede, hvor nogle siger det betyder "det og det" og andre tænker "kejserens nye klæder". Det vil i det mindste være en indikation af ståsted og så ved man, at man ligeså godt kan lade være med at diskutere :)
Jeg fattede jo hat af slutningen af Mulholland Drive første gang, men med tanke på Lynchs fascination af transcendental meditation og forståelsen af startsekvensen i filmen, så begyndte sekvenser gennem filmen pludselig at give en anden og i det lys, helt naturlig forklaring.
Hvad med 2001? Selv i dag er den kontroversiel og vi ved jo alle, at mange synes den er både røvkedelig og der er stadig mange som vil sige der "overanalyseres". Men 2001 er jo langt mere end blot en god sci-fi bog filmatiseret. Det er en fantastisk instruktør, som går ind og tilpasser forlægget, så det ikke er "in your face" og afslørende og faktisk med en ret så kedelig afsløring i bogen. I stedet visualiseres omstændighederne for handlingen for os på subtil vis, hvor selv de mindste detaljer i mimik og lyde har en enorm symbolsk mening for verdens største spørgsmål. Hvordan forklarer jeg lige for andre, at det "er det" jeg ser og oplever? At en instruktør formår at behandle filmmediet så sømløst? Filmen blev rakket ned i starten. Skuespillet var stift. Pauline Kael gav den og Kubrick et møgfald af den anden verden.
Hvordan forklarer jeg Prometheus, som jeg ser den? Der er jo tale om en bastard af en film, som både skal fungere som en potentiel mainstream film, for at tækkes Fox og boxoffice, men samtidig ser jeg den vildeste tematik og mest ambitiøse sci-fi, hvad angår livets store spørgsmål, vælte ind og ud af filmen. Ikke kun ifht. disse ingeniører og det vi ser med det sorte stads eller symboler som vægmalerierne. Nej der er for mig tværtimod noget underliggende på spil, nøjagtig som i 2001, hvor man skal helt ind i materien på mimik og replikker. En konstellation omkring menneske/skaber menneske/maskine, selvopofrelse og selvforståelse, som jeg finder ligeså interessant, omend ikke ligeså elegant udført som i 2001. Jeg troede jeg var "færdig" med filmen efter 3. gensyn, men jeg har fået nogle andre forståelser af nøglesekvenser "sat på", som nu gør, at jeg næsten ikke kan vente med at se den 4. gang, for at "se det virke" i et flow.
Folk kan for min skyld godt grine af Damon Lindelof, men det er nu engang Scott, som står for eksekveringen og hvis man kender Scott, så er der intet overladt til tilfældighederne under en produktion. Hver en sekvens har været vendt, drejet og ikke mindst tegnet af ham i pre-produktion. Men igen ... hvordan forklarer man det, så alle kan se og forstå det? Det gør og kan man ikke.
Pauline Kael og mange andre kendte og etablerede anmeldere heglede 2001 ned. Det sker også med Prometheus. Nogle vil sige det er pga. sloppy acting, pace etc. andre undsige, symbolikken og tematikken, måske fordi de har set Lost. Måske fordi man ikke kan lide Ridley Scott. Måske fordi man ikke KAN se tematikken. Og den ER svær at få øje på første gang og anden gang, ihvertfald i sin fulde forståelse. For når Ridley Scott siger “I would rather have people fighting about it and not know then spell it out.” Med Scotts benovelse over 2001, som alle sci-fi films moder og ikke mindst død, fordi han mener intet sci-fi herefter, kommer op på det niveau, så har Scott helt sikkert forsøgt at bevæge sig ind på den bane, som er øretævernes holdeplads.
Filmen skiller vandene ekstremt og filmen bedømmes på vidt forskellige måder, alt efter vinkel, præferencer og forventninger, samt evne og vilje til at lade sig inspirere af det Scott vil. Man skal helt klart være i segmentet, som mener at reflektion EFTER en sci-fi film, er som at fyre en fed. Hvad var det Kubrick gjorde med 2001? Han lod afslutningen være uforløst i den henseende, at filmen kunne forstås som rendyrket sci-fi, samtidig med, at den symbolsk kunne forklare menneskehedens evolution. Derved blev den en langt bedre sci-fi fortælling, end Clarkes bogforlæg. Ingen ville gide debattere den bog i 40 år, men Kubricks film? Den vil blot fortsætte sin sejrsgang.
Men sci-fi i denne klasse, med disse ambitioner bag, bliver aldrig mødt med koncensus. Og da slet ikke en kombi mainstream-art sci-fi film, som jeg vil mene, der er tale om. Den har jo et helt hardcore segment af alien fans bag sig og dermed mest sagt alien FRANCHISE fans, som vil skide dybereliggende tematik og symbolik et stykke. Hvad der er interessant for mig, er at se tilbage om 20 år, hvordan der vil blive set tilbage på denne Scott film om 20 år. Og der har jeg blot på fornemmeren, at meget vil være "sat i relief".
#568 Hr. Nielsen 12 år siden
I øvrigt så synes jeg du forsvarer dig lidt rigeligt i begyndelsen af dit svar på mit spørgsmål (som blev skrevet i hast, så det dårligt giver mening). Jeg mente slet ikke mit spørgsmål møntet på dette:
Mit var et ærligt spørgsmål, som på ingen måde havde rod i denne debat om hvem der er idioter eller ej og snob eller andet, har jeg aldrig tænkt. Det var såmænd ment ganske fredeligt, uden fordømmelse af hvad der var mest korrekt. At være snob er vel i øvrigt ikke værre end at gå i modsatte grøft? Næ, jeg var blot nysgerrig, så det var ingen anklage om at folk mente du var idiot og burde 'come clean'.....Sikken dog noget at skrive????
Synes i hvert fald du stiller det lige hårdt og firkantet nok op, hvis det hele var et svar til mig? Men okay, du har jo også kæmpet for den film og forsvaret den i en grad, som er helt vildt, når folk har svinet den til, så måske du har paraderne lidt oppe af den grund:-P
Jeg synes sgu da bare det er fedt, at filmen giver dig så meget. Ville ønske den gjorde mig, men jeg synes ikke der er så meget i den som du, eller i hvert fald ikke nær så genialt, det der er. Den har sine momenter, bestemt, men heller ikke mere.
#569 Richard Burton 12 år siden
Jeg ser skam ingen grund til at "forsvare mig" og det jeg skrev om idioter og kunstsnobber var såmænd blot én måde at fortælle om "iscenesættelsen af sin kritik" (ingen personer koblet hertil), men hvis du kigger efter, så refererer jeg altså også til den "anden" måde at kritisere på. Jeg løfter blot for muligheden for begge svar og foretrækker én af dem, fremfor at man blot lader et begreb som "overanalysere" stå uforklaret. Ingen af de ord har altså noget som helst med en personlig opfattelse af dit oplæg at gøre, men er ene og alene sat i søen for som et forsøg på at svare på dit spørgsmål om, hvordan man forklarer sig. Du er altså helt ude for ligningen :) Jeg bruger "man" med vilje :)
Så i stedet for, at jeg skriver videre, så prøv lige og kigge den igennem igen, om ikke du kan forstå min vinkel på anden vis og derefter tager vi den op igen :)
#570 Babo84 12 år siden
Jeg er formentlig i live til den tid, og vil derfor kende til sandheden :) Jeg kan godt forstå man fascineres af 2001, fordi den er hele vejen igennem uforløst og fortalt igennem billeder og meget meget lidt dialog. Den tvinger derfor en, uanset om man kan lide den eller ej, "på arbejde". Den vil have os til at tænke og filosofere. Det er ganske tydeligt, og det er vel det tydeligste i hele filmen. Når jeg tænker på Prometheus, så føler jeg ikke dette. Jeg føler ikke den er "beregnet" til at jeg skal tænke i de baner, selvom det sikkert har været intentionen. Jeg kan som sagt godt se ambitionen har været der med de spørgsmål filmen rejser, men det opfatter jeg bare ikke som noget af intellektuel værdi jeg ikke kan finde i 117 andre film, inkl. film som Sunshine og lign. Mon ikke man ikke kan få en del ud af Sunshine, hvis man vil?