Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#601 Babo84 12 år siden
Men er der det i Prometheus, ifølge danske anmeldelser og de amerikanske er heller ikke just i ekstase over filmen, som det største siden, jeg ved ikke hvad? Jeg har desuden set mange film "bagom", hvor instruktører sammen med skuespillerne ofte tillægger større værdi filmene, som netop skal fungere som en reklame for filmen. Så jo, dette er faktisk mere "tilstede" end man lige tror.
#602 Richard Burton 12 år siden
Du spørger er der det? Jeg formoder det var et spørgsmål om, hvorvidt der var "det" tilstede i Prometheus, hvad angår symbolikken.
Til det kan jeg jo kun sige, at jeg lige har skrevet et indlæg, som netop havde den pointe, at vise den symbolik. Hvis du ikke kan se det, i det jeg mener er fuldkommen åbenlyst og ikke kan bortforklares som tilfældigheder, så .... for at blive i en god term ... fred være med det.
Symbolikken er der, uanset du vil det eller ej. Scott er interviewet herom. Lindelof står bag manuskriptet, som har sparret i lang tid med Scott.
Jeg ved ikke lige, hvor meget større disse "hints" kunne være, uden at det var endt op i en verbal oplæsning af en facitliste. Og det var alt andet end Ridleys plan
“I would rather have people fighting about it and not know then spell it out.”
Hvad anmeldelserne angår, så differentierer de altså meget kraftigt og som jeg også har skrevet tidligere, så har man set dette mange gange før, selv med Kubricks 2001 og også med Scotts Alien. Intet nyt under solen. Og du misforstår mig, hvis du tror jeg ønsker, at alle skal være i ekstase. Jeg forsøger blot at forklare, at filmen rækker dybere end en Alien film og kan forstås i en anden kontekst end den, som majoriteten af kritik går på.
Så hvordan vil du lige starte med at bortforklare alle de ting jeg påpeger i mit forrige indlæg? Du mener alle disse pointer, er helt tilfældige og at et team som Lindelof og Scott "out of the blue" kommer til at generere alle disse referencer? Og derefter tænker
"Hey ... fantastisk. Prøv og læs her Scott ... der er en masse som analyserer på vores film. Wow, se alle de bibelske referencer og wow .... haha se navnet på planeten haha det får de til at blive til en reference til et vers i 3. mosebog. Og haha navnet Elisabeth og 6 måneder og juleaften får de til at have noget at gøre med en anden fødsel juleaften og haha en anden kvinde som hed Elisabeth, som også var 6 måneder henne. Og se vores tilfældige billeder i loftet ser ud til at ligne Michelangelos skaberbillede fra det sixtinske kapel, verdens mest kendte billede, som beskriver skabelsen. Hahaha hvor langt ude!
Der er større sandsynlighed for at et team af chimpanser skriver Macbeth, hvis man giver dem en skrivemaskine hver og ti år til at hamre på den :)
Det er mere langt ude, at man kan fortsætte med at ignorere denne symbolik og faktisk tro, at det hele nok er tilfældigheder :)
Og hvad anmeldelser går, så fiser disse altså i trykken så hurtigt som muligt. Dvs. anmeldere som skal ind og se filmen én gang og derefter hjem og skrive og dernæst aflevere. Hvorfra kommer analyserne? Fra dem som har reflekteret over filmen, set den flere gange. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at det er fra blogosfæren og nettet, at analyserne florerer og ikke de trykte medier.
Lad mig i den forbindelse henvise til tre anmeldelser fra den samme mand om samme film, A Space Odyssey, som skiftede mening 3 gange på ét år (1968-1969), fordi han så filmen i et andet lys hvergang:
http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0040.html
#603 bhs 12 år siden
SIR Ridley Scott, så vidt jeg erindre fra tidligere post, så er du en religiøs person, med kristendommen tæt ind på livet af dig. Du tillægger noget og ser noget i Prometheus som vi andre ikke helt kan se, grundet vores forskellige livssyn. Alt respekt til din evne til at argumentere for din sag, det har jeg den største respekt for.
Når jeg filmen igen, vil jeg tænke over mange af de ting der er beskrevet i forummet og de forskellige syn på hvordan filmen kan tolkes.
Det er lige præcis det her jeg elsker ved film formatet og musik. Det som vi ser og hører, er ikke umiddelbart det som vores medmennesker ser.
Et lille eksempel, - bruger en sang:
Nogen kan opfatte den som kærlighed til gud, andre til sin forlovede, mens andre kan tænke på en cheeseburger. Samme medie, men forskellige indtryk. (prøv fx, at forestill jer en cheeseburger, mens I hører sangen.. :))
#604 Richard Burton 12 år siden
Den form for kristendom jeg har tæt ind på livet af mig, er ikke i en kirkelig eller bibelsk forstand. Jeg ser noget i kristendommen, som jeg synes om, og det er det livssyn som Jesus står for, med næstekærlighed og tilgivelse. Jeg er selektiv og et selvstændigt individ først og fremmest og derfor bruger jeg også rationalitet til at vælge fra og til i bibelen. Jeg er ikke fundamentalist. Det er faktisk grundlæggende mit forhold til kristendom. Jeg er sekulær og liberalist derudover, så jeg er også tilhænger af, at folk selv skal bestemme om de vil tro på dit eller dat, blot det ikke har nogen indflydelse på andre menneskers valg af, hvordan de vil leve deres liv. Jeg har lært min datter fader vor og trosbekendelsen og så har jeg lært hende, at hun selv bestemmer om hun vil tro eller ej.
Så nej, jeg ser slet ikke Prometheus gennem kristne briller. Overhovedet ikke. Jeg ser Prometheus som en filmelsker, som slår "suspension of disbelief" TIL, når jeg ser film. Om jeg ser sci-fi film, som har en kristen kontekst eller ateistisk kontekst, betyder intet. Det er timerne af illusion i en anden verden, som betyder noget og om jeg blev underholdt, inspireret og filmen rørte mig. Det rører mig ikke, om film er religionskritiske. Tværtimod er jeg stor fortaler for religionskritik, samtlige religioner, hvis kritikken er berettiget og man kan desuden lave grin med alt. Selvfølgelig vil en gud, hvis en sådan eksisterer, da have humor. Ellers vil det da ikke være et højere tænkende væsen. Rationelt, ikke sandt?
Men altså igen, jeg ser ikke Prometheus gennem kristne briller, men som jeg ser på film som Mulholland Drive og 2001 A Space Odyssey. At nogen har gjort sig umage for at lade en film operere på flere planer, hvor det man ser, ikke nødvendigvis skal tages for pålydende. Hvor forståelsen for symbolikken, er en nøgleingrediens for at se en film optimalt. Denne slags film kommer der meget få af og slet ingen i mainstream segmentet. De er pisse svære at skrue sammen og ikke særligt tilgængelige, hvis man snakker om, at man ønsker publikumkoncensus.
Jeg kan slet ikke forstå dette med "at ville se noget", blot fordi det skulle være i overensstemmelse med ens "livssyn". Tværtimod foragter jeg den type mennesker, som ser det som en kvalitet i sig selv, at få deres livssyn bekræftet. Vor herre bevares. Giv mig en sci-fi film med ateistiske undertoner, som dissekerer religion og er konstrueret på samme vis og du vil se, jeg sidder og filer på min pind og analyserer til mit hjertes lyst :)
Og nu tager du jo lidt munden fuld, nu du taler om kristendom og måtte mene min interesse for Prometheus og forsvar heraf, måske bunder i, at den bekræfter mit livssyn? Men gør den det? Der er så vidt jeg kan se tale om Intelligent Design af skabere vi deler DNA med. Vi har en religiøs person Shaw, som stadig "tror", at der er en skaber ved siden af ingeniørerne. Og det er der måske også. Hvis du husker Prometheus legenden, så skabte han det første menneske og dermed er Prometheus måske ingeniørerne og ZEUS kan være den skaber, som Shaw leder efter.
Men om hun finder "skaberen" eller ej, det ved vi ikke og hvis hun gør, hvem siger så, at det er en guddommelig entitet og ikke blot en biologisk?
Jeg er personligt ret ligeglad. En ateistisk eller religiøs slutning vil ikke gøre mig gladere. Men det vil en film, som kan få mig til at reflektere meget og leve med i illusionen omkring en hypotese, som måske / måske ikke er vanvid. Hvis det er godt konstrueret og tankevækkende, så er det rigeligt for mig.
Derfor er jeg på nuværende tidspunkt også i tvivl om jeg virkelig ønsker at se en opfølger, fordi jeg synes Prometheus giver mig svar, eller ihvertfald nok viden om det jeg har lyst til at reflektere om og er vag om andre ting, som måske falder til jorden, hvis der skal komme en menneskelig forklaring herpå. Hvis jeg skal se en ingeniør stå og debattere med Shaw, vil det så ikke være et antiklimaks og en demontering af dette fantastiske væsens potentiale? I George Lucas' hænder ville vi formentlig blive vidne til banaliteter og ligegyldigheder og vi ville miste vores lyst til at reflektere mere, fordi vi har fået fremlagt facitlisten. Og den var kedelig. Det kan også blive en fantastisk opfølger, men det vil kræve enormt meget af manuskript og instruktør, at leve op til den information man nu har fået.
PS: Og lige en ting til :) Den symbolik jeg har beskrevet i forrige store indlæg, mener jeg absolut ikke man behøver være "kristen" for at se. Spørgsmålet er, om man behøver være "ateist" for at undgå at lægge mærke til den ;) Har nogle monstro en "frygt" for, at der sniger sig bibelske referencer ind og derved på forhånd vælger at distancere sig fra indholdet, uanset man kender den fulde betydning heraf eller ej?
#605 Babo84 12 år siden
Jeg tror du misforstod mig. Måske udtrykte jeg mig også for dårligt. Jeg benægter skam ikke symbolikken i Prometheus, som skulle være fraværende. Men den løfter bare stadig ikke filmen imo på et "ekstase" niveau, og tilføjer ikke filmen genialiteter, dertil synes jeg ikke manuskriptet har den dybde og kløgtighed. Man kan sagtens kaster med symboler og referencer til biblen, kuranen osv, men hvis det ikke forbindes ordentligt sammen, igennem et manuskript, som kan få en til at "tænke stort", ja så bliver symboler blot nogle hints, som hverken gør fra eller til. Du nævner et tema som "selvopofrelse", men det behøver jeg ikke symboler for at opdage, at de rent faktisk ofrer sig til sidst i større sags tjeneste. Intet videnskab, og meget amerikansk som forekommer i mange film.
Desuden så mener jeg slet slet ikke, at Prometheus er mere begavet og subtil end eksempelvis Alien.
#606 Babo84 12 år siden
Jeg har ihvertfald ikke. Jo mere kontroversielt, jo bedre... er jeg lidt fortaler for :) Jeg dyrker ikke religion, men kan godt lide det fremstillet på film, og har ikke decideret noget jeg foretrækker, sålænge en film måske ikke forsøger at presse nogle budskaber ned i halsen på mig. (ikke ment at Prometheus gør). Jeg kan også godt lide overtroiske film, som Hereafter og lign, så det er bestemt ikke noget der gør mig "bange".
#607 Richard Burton 12 år siden
I mit indlæg, hvor jeg forklarede, gjorde jeg en del ud af at bemærke, at der var tale om et skrift for, HVORFOR Prometheus skal analyseres og ikke tages for pålydende. På dette tidspunkt, at symbolikken ER konstateret og tilgængelig, kan man bruge disse elementer analytisk, på indholdet. Tilstedeværelsen af de fysiske hints er fuldkommen ligegyldig i sig selv. De er ene og alene pejlemærker for, konteksten af filmen og ikke mindst forståelsen heraf. Uden disse ville man netop kunne tale om, at overanalysere resten af filmen.
Det er først og kun, hvis man vælger og evner at bruge dem i forklaringen af handlingsforløbet og handlingsmønstrene, at det bringer dybden ind i fortællingen og får det som måtte ligne simple sekvenser, til at give en anden mening, end det jeg kalder "pålydende".
Temaet selvopofrelse som du nævner. Det er jo NETOP ikke den fysiske implementering i billeder og symboler, som er interessant, men det guider os ind på, hvad der er værdisættet for hele ingeniør racen, vore forfædre. At du lige nævner "at de rent faktisk ofrer sig til sidst", fordi det formentlig er mest "in your face", betyder ikke det er her det skal give den store "wow" oplevelse. Tværtimod. Selvopofrelsen er jo central fra start til slut og hele temaet for vores konflikt med vore forfædre.
1) Startsekvensen. En ingeniør ofrer sig selv på en fremmed planet. Trods den overlegne civilisation, går man asketisk klædt. Man er igang med et ritual (måden vedkommende lægger sin dragt, er klædt og løfter skålen mod himlen og mumler noget). Der indtages "noget" og man går i opløsning, og der skabes nyt liv på planeten, terraforming. Selvopofrelse for nyt liv og accept af, at ud af døden kommer liv.
2) Vi ved fra vægbillederne, at skabelsen af liv og selvopofrelse tilhører "the good guy" og modparten er ødelæggeren, med et værdisæt modsat selvopofrelse selvfølgelig, som må være selvbevarelse og altså udtryk for egoisme
3) Noget sker for 2000 år siden, som åbenbart har forårsaget "vore skaberes" vrede, siden man ønsker at udrydde os. Jesus død på korset. Vedkommende giver sit liv for menneskeheden, den ultimative uselviske handling og mennesket slår vedkommende ihjel. Nu har skabernes værk, mennesket, overtrådt reglen over alle regler. Prometheus gav mennesket "ilden", som kan være "viden". En viden som indbefatter, at være bevidst om, hvad der er godt. Men vi misbrugte den viden og vi slog selve symbolet på selvopofrelse ihjel.
4) Det hellige rum, reagerer på vores tilstedeværelse. Ikke på David, men på menneskerne. Er det vores selviske tankesæt som alene får omgivelserne til at reagere? Tankesæt, som står i modsætning til ingeniørernes?
5) Weyland. Symbolet på ødelæggeren, nemlig med det ultimative selviske værdisæt. Han dør ikke frivilligt, men ofrer istedet alle andre. Bl.a. Holloway (TRY HARDER DAVID) og derefter Shaw (og reagerer fornærmet, når hun ikke har valgt at dø frivilligt, som ellers planlagt).
6) Da ødelæggeren og skaberen står overfor hinanden, Weyland og Ingeniøren, har ingeniøren kun foragt til overs for menneskerne. Her står et menneske og fortæller ham lige op i hans åbne ansigt, at han vil have mere liv, mens ingeniørernes værdisæt er baseret på selvopofrelse og erkendelsen af, at døden skal omfavnes og ikke forsages.
HVORDAN kan ingeniøren handle anderledes? Beviset for at de skulle have udryddet os for 2000 år siden, er nu personificeret foran ham og man har brugt 1 billion dollars i selviskhedens tjeneste. Likvider menneskerne og kom til jorden med det samme og fuldfør jobbet. Derfor eksekveres den scene så hurtigt og kun David, som maskine, kan få et lille klap på hovedet.
7) Eneste måde at redde menneskeheden på, er nu gennem selvopopfrelsen af piloterne, som skal flyve ind i rumskibet. Vickers viser hun er fars pige og vil hellere overleve i 2 år i intetheden.
8) Da den sidste ingeniør dør i sit hverv for at slå Shaw ihjel, er det selve symbolet på ødelæggeren, som vækkes til live. Menneskehedens synder og drabet på den ultimative selvopofrelse for 2000 år siden, symboliseret i ét væsen.
Du oplever ikke den dybde og genialitet i filmens setup. Personligt synes jeg det er formidabel sci-fi og ovenstående er kun en hurtig gennemgang af selvopofrelses temaet. Ikke kun via symbolikken, ikke kun via det visuelt eksponerende, men qua handlinger og handlingsmønstre, som giver mening og ofte anden mening end "pålydende", hvis man vælger at forstå kontekst, gennem den. Dialog, retorik og mimik, som inducerer selv simple sekvenser med anden mening.
#608 Babo84 12 år siden
Nu skal jeg også være med, af det jeg kan huske. Startscenen, tolker du den som "nyt liv skabes"? Er det ikke forsøg på at udslette menneskeheden ved udslip af "væske" og undslippe det i det frie, for at forgifte os?
Og så dit punkt 3. Altså Engeenirs vrede og motiver har med jesus' død at gøre?
#609 JannikAnd 12 år siden
#610 Åkepool 12 år siden
Det er jeg også ganske sikker på at han gør. Den kan da ikke rigtigt tolkes på andre måder?