Hør! Tiderne skifter

Foruden Louise Friedbergs spillefilmdebut, “Eksperimentet” fra 2010, kan jeg personligt ikke nævne mange danske forsøg på at filmatisere, dokumentere eller på anden måde skildre dele af Grønlands historie, den grønlandske identitet eller kultur på film. For ikke at tale om det kontroversielle koloniforhold til Danmark. Så det er vigtigt, at vi nu får muligheden for at dykke ned i et stykke grønlandsk kulturhistorie med denne kærlige rockdokumentar, der er, og vil meget mere end, sex, drugs og rock ‘n’ roll.

Alt lige fra Martin Scorceses episke værk om Bob Dylan, “No Direction Home”, Jeff Feuerzeigs portræt af excentrikeren Daniel Johnston i “The Devil and Daniel Johnston” til “Rocket Brothers” om det danske rockband Kashmir har jeg slugt råt. Og fælles for dem alle er, at de enten skildrede livet på tour, den svære skabelsesproces eller var myteopbyggende- og forstærkende på den ene eller anden måde. Som man forventer det. Men selvom Inuk Silis Høeghs her skilter med, at det drejer sig om Grønlands første rockband, så er det interessante ikke musikerne selv, men de forandringer de satte i gang, og de mennesker de berørte – selv længe efter at guitarerne og trommerne var lagt på hylden.

Året er 1973. Med blik for begivenhederne rundt omkring i verden, hvor unge på lignende vis bruger musikken som instrument til oprør, samles en gruppe unge, grønlandske studerende i København for at skabe den første grønlandske rockplade. Bandmedlemmerne og den danske producer er selv til stede i dokumentaren her. De giver interviews, levende anekdoter og fortællinger om tiden, da de mødtes, deres tanker omkring skabelsen af musikken samt de udfordringer de stod overfor som band og som pludselig genstand for beundring og forventning fra en langsomt voksende ungdomskultur, der havde dem som forbilleder. I centrum står forsanger Malik Høegh, hvis melodier og Danmark-kritiske tekster dannede fundamentet for bandets succes og indflydelse. Og der er i sandhed noget at blive fascineret over. Mange af sangene indeholder en lyd og et tekstunivers, der rammer direkte ned i sagens kerne. Jeg ville lære manden bedre at kende, hvilket dog desværre aldrig rigtig sker.

Der gøres meget ud af at rammesætte og forklare bandets indflydelse på grønlands ungdom og udvikling i lige så høj grad som at fokusere på bandet selv. Flittigt bruges arkivoptagelser, der åbner øjne for en ukendt fortid. Bl.a. vises flere arkivoptagelser af danskere, der udtaler sig direkte racistisk og nedladende om den grønlandske befolkning i en sådan grad, at mine tæer krummede sig af dårlig, dansk samvittighed. Et vigtigt stykke Danmarkshistorie – på godt og ondt.

Det er midt i denne tydelige gennemgang af flere af kolonitidens konsekvenser, at de tidligere unge lyttere af bandet kommer i spil. Det er et betydningsfuldt valg. I stedet for kun at placere såkaldte eksperter foran kameraet opnås der på denne måde et mere personligt og intimt billede af sangenes betydning, hvilket gør indtryk.